SELVE TEMPLET
Pura Luhur Uluwatu: Balis klippetempel ved havet, forklaret
Før det blev et danse- og solnedgangssted, var Uluwatu – og er stadig – et af Balis helligste steder. Her er templet, hvorfor det betyder noget, og dets berømt for frække aber.
Se Uluwatu Kecak-billetter på GetYourGuide ↗Uluwatu blandt Balis hellige kahyangan-templer (seks centrale templer)
| Tempel | Indstilling | Kendt for |
|---|---|---|
| Pura Luhur Uluwatu | Havklippe, det sydvestlige Bali | Klippetopbeliggenhed, Kecak-forestillinger ved solnedgang |
| Pura Besakih | Skråningerne af Mount Agung | Balis største og mest ærede tempelkompleks |
| Pura Ulun Danu Batur | Batur-søens bred | Vand- og kunstvandingstempel i vulkansk omgivelse |
| Pura Lempuyang Luhur | Lempuyang-bjerget | Fleret bjergkompleks med en lang pilgrimsstigning |
| Pura Goa Lawah | Det kystnære, østlige Bali | Flagermushulehelligdommen ved tempelindgangen |
En af Balis seks vigtigste templer
Pura Luhur Uluwatu regnes blandt Balis sad kahyangan, en gruppe der traditionelt beskrives som seks af øens vigtigste templer, placeret på betydningsfulde steder, der menes at give øen åndelig balance og beskyttelse. Hvor de fleste af de øvrige sad kahyangan ligger inde i landet eller på bjerge, er Uluwatu gruppens havvendte medlem, beliggende på Balis sydvestlige spids. Det er fortsat et aktivt tilbedelsessted, ikke en bevaret ruin – ceremonier og bøn finder stadig sted ved templet efter sin egen kalender, helt adskilt fra de aftenlige Kecak-forestillinger, der opføres lige uden for dets område.
Indbygget i klippekanten
Templet ligger på en kalkstensodde cirka 70 meter over Det Indiske Ocean, med tempelkomplekset bygget helt ud til klippekanten – en dramatisk beliggenhed, der er en del af stedets ry, også uden for forestillingstiderne. Navnet afspejler beliggenheden: "ulu" betyder "spids" eller "hoved" og "watu" betyder klippe, en ganske bogstavelig beskrivelse af et tempel bygget på oddens klippepunkt. Kernen i komplekset menes at gå århundreder tilbage, med udvidelser og restaureringer dokumenteret gennem Balis historie, selvom den præcise grundlæggelsesperiode, som med mange balinesiske templer, er usikker.
De lokale makakaber
Tempelområdet og den omkringliggende skov huser en bestand af langhalede makakaber, som efter sigende er noget af Balis dristigste dyreliv, når det gælder besøgendes ejendele. De er kendt for at snuppe solbriller, hatte, vandflasker og telefoner direkte fra folk – nogle gange bytter de et stjålet objekt tilbage mod frugt – og adfærden er så almindelig, at mange guider nævner det, før vandreturen til amfiteatret overhovedet begynder. Det er værd at tage som et reelt varsel frem for en kuriositet: hold løse genstande lukket væk i stedet for i hånden eller i en rem om halsen.
At vandre ad klippestierne
Ud over den indre helligdom (som generelt er forbeholdt tilbedere), er det selve gåturen, der udgør meget af oplevelsen for besøgende – et netværk af stier langs klippekanten med ubrudt udsigt ned over kysten og ud mod Det Indiske Ocean, særligt betagende i det gyldne lys før et Kecak-show. Terrænet er flere steder ujævn kalksten, så fast og sikker fodtøj er mere nyttigt her, end man skulle tro for det, der ligner en kort spadseretur. De fleste besøgende kombinerer gåturen med solnedgangsforestillingen og ankommer med nok dagslys tilbage til at udforske, før de finder en siddeplads.
Et tempel først, en scene derefter
Det er værd at holde begge fakta om Uluwatu for sig samtidig: Det er et ægte, aktivt hindutempel med sin egen religiøse betydning for balineserne, og det er også kulissen for en af Balis mest fotograferede turistoplevelser. De to roller eksisterer side om side uden større friktion i praksis – Kecak-amfiteatret er en specialbygget struktur lige uden for templets hellige kerne, ikke opført inde i selve helligdommen – men det er grunden til, at beskeden påklædning og generel respekt forventes på vejen derop, selv for besøgende, der udelukkende er der for solnedgangen og showet.